
Vores egetræsrammer bliver samlet i en lille idyllisk by i Farra di Soligo i Nord Italien. Området er kendt for sin eventyrlige natur med bakkede vinranker, som nærmest er taget ud af scenerne fra et filmbryllup. Jeg elsker, hvordan italienerne giver sig tid til det de laver, uanset om det er tasker, tøj, biler eller ja rammer. Midt og Nord Italien er klart det sted i verden, som jeg har rejst mest til, og det skuffer bare aldrig!
Alle vores rammer har en profil på 15x15mm lavet af eksklusivt europæisk egetræ og med ægte glas. Vi bruger hverken finer eller plexiglas, da vores eget rammeværksted har stor erfaring med håndtering af ægte glasrammer, og sikker forsendelse af dem, så der er intet at bekymre sig om.
Det smukke ved ægte egetræ er, at hver liste som bruges til vores rammer, er helt unik og repræsenterer et stykke historie som fortæller, hvor gammelt træet var og hvilket liv det har haft. Det synes jeg er fantastisk og fascinerende.
Vores egetræsrammer fås i 4 forskellige nuancer. Naturlig eg, mørk eg, sortmalet eg og hvidmalet eg. Træets årer fremtræder svagt gennem vores sort- og hvidmalede rammer.