Vintage Fade

Smukke vintage fade giver en stemningsfuld borddækning. Brug dem til at servere dine middagsretter på, hvor du kan mikse forskellige størrelser, former og mønstre for flot blikfang og personlig stil.

 

Kom først til de bedste fund!

Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag, og få 24 timers forspring til alle mine loppefund før de frigives på shoppen.

Please wait...

Jeg glæder mig til at vise dig min næste vintage lancering af smukke fund, som er nu på søndag - Vi snakkes ved...

 

Ny lancering hver søndag morgen – Du kan altid afmelde dig!

Flotte fade til køkken & spisebord

Vi er alle sammen på udkig efter flotte fade til køkken og spisebord, fade som skaber blikfang og som kan fuldende borddækningen. Flotte vintage fade med fine blomstermotiver, sjove og farverige fade med frugtmotiver eller elegante glasfade i dekorative udformninger. Det er jo en smagssag, om man er til det mere enkle udtryk eller en borddækning med masser af spræl og farver.

En mere enkel borddækningsstil kunne være elegante glasfade kombineret med fine og enkle porcelænsfade med blomstermotiver, sådan tone-i-tone. Eller du kan vælge Pippi Langstrømpe-stilen og kombinere flotte vintage fade i klare pangfarver med fade med farverige mønstre og motiver. Både den mere enkle stil og den sprælske er super flotte, og det er så skønt at mikse. Det er helt oplagt, når man indretter sit hjem med unikke vintagefund, hvor man ikke altid kan finde flere af det samme fad. Flotte fade til køkken og spisebord i et udvalg af farver og materialer, miks og match og find din egen stil.

Vintage glaskunst fade & glasfade til dekorationer

Noget, som efter min mening er det fineste både i borddækningen og i boligindretningen, er vintage glaskunst fade og glasfade til dekorationer, og det er faktisk noget af det første, som jeg gik på jagt efter, da jeg startede mit vintage univers. Det var en tendens, som jeg faldt over på Instagram, hvor mange af de store influencers viste billeder af deres borddækning med farvede glasfade i sjove og dekorative udformninger. Glasfade i forskellige farver, størrelser og former, som blev mikset på bordet, det faldt jeg virkelig for, og begyndte jagten på unikke vintage fade i glas også til min egen borddækning.

Glaskunst fade formet som blade, blomster, ja, jeg har også fundet glasfade formet som fisk, et stort bolsje og muslinger. De er kønne på middagsbordet, men de mindre glasfade er også velegnede som pyntefade til nips og smykker. Vintage glasfade giver et let og luftigt udtryk, de er elegante og enkle, små glas kunstværker med en høj dekorations værdi. Et glasfad på en lille fod er desuden meget elegant til servering af mindre snacks og desserter, når der kommer gæster på besøg.

Stort salatfad

Hvis du skal dække et festligt frokostbord, f.eks. i sommerhuset eller udenfor i det grønne, så har du brug for et stort salatfad til sommersalaten. Smukke vintage fade pynter i borddækningen, og det giver masser af charme og personlighed. De helt store salatfade kan rumme salat til flere personer, men de kan også bruges til eksempelvis pastaretter. Et lækkert stort salatfad i keramik eller porcelæn – med eller uden dekorationer – stylet med et vintage salatbestiksæt, så bliver det ikke mere gennemført.