my.wonderful.finds aps
Birkeholmen 34, 2. Tv
2680 Solrød Strand
CVR nr.: 40214097
Telefon: 21 44 32 21
Email: hello@mywonderfulfinds.dk
Priser
Hos my.wonderful.finds er alle priser i danske kroner og angivet inkl. moms og afgifter. Vi forbeholder os ret til fra dag til dag, at ændre i priserne uden forudgående samtykke. Der tages forbehold for prisfejl.
Betaling
My.wonderful.finds modtager betaling med MobilePay, Dankort, VISA og Mastercard. Betalingen vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes. Dog gælder dette ikke hvis du vælger “samle til bunke, da vi ikke kan give kredit i flere måneder. Alle beløb er i DKK. Danske kroner og inkl. moms. Der tages forbehold for prisfejl og udsolgte/udgåede varer.
Levering
Vi sender til hele Danmark. Fragtpriser fra 49 kr.
Vintagefund leveres indenfor 3-5 hverdage til nærmeste DAO shop.
Plakater leveres indenfor 2-3 hverdage til nærmeste GLS shop.
OBS: Hvis der ikke er plads på udleveringsstedet bliver pakken flyttet til nærmeste udleveringssted, hvilket du får besked om. Opstår der problemer, kontakt da kundeservice. For visse varer gælder særlige leveringsvilkår. Betingelserne vil fremgå specifikt forud for køb af disse varer.
Samle til bunke
Et populært fænomen indenfor køb af genbrug på de Sociale Medier er “samle til bunke”, hvor det er muligt at købe, men ikke få sendt varen med det samme, så man kan vente på flere nyheder og samle sig en bunke. Det skaber også muligheden for at få det hele sendt samlet, og undgå at betale fragt flere gange. Denne mulighed har du her på www.mywonderfulfinds.dk. Du kan samle til bunke i maks. 3 måneder, herefter aftales forsendelse og fragt tilkøbes separat. Du skal være opmærksom på, at beløbet for dit køb trækkes på din konto, når du lægger ordren. Det er altså ikke muligt at få kredit.
Reklamationsret
Alle vores vintagefund er særligt udvalgt på blandt andet loppemarkeder, i genbrugsbutikker og kræmmerhaller. Alle vintagefund er brugte, så de vil derfor bære præg af brugspatina. Det er det særlige og unikke ved vintagefund, da det vidner om at varen er pre-loved. Vi vil dog altid gøre opmærksom på større brugsspor, nag og skår i produktbeskrivelsen og forsøge at tage detaljerede billeder.
Men skulle uheldet være ude gives der 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation. Du kan få varen ombyttet, pengene retur eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert håndtering af produktet/ydelsen. Du skal reklamere i “rimelig tid” efter du har opdaget manglen/fejlen. Mywonderfulfinds.dk vil dække returneringsomkostninger i et rimeligt omfang, hvis der gives medhold.
Ved returnering, reklamationer og benyttelse af fortrydelsesretten sendes til:
my.wonderful.finds aps
Birkeholmen 34, 2. Tv
2680 Solrød Strand
Der modtages ikke forsendelser pr. efterkrav.
Hvis der er tale om refusion, bedes du medsende bankoplysninger i form af reg.nr. og konto.nr., så det aftalte beløb kan overføres. Disse oplysninger kan uden risiko oplyses pr. mail eller anden elektronisk form, da det ikke er følsomme oplysninger og kun vil blive anvendt til vores opfyldelse af refusionen.
Tilfredshedsgaranti
Er du tilmeldt vores nyhedsbrev på købs dagen, har du vores “Tilfredshedsgaranti” som giver dig 30 Dages 100% Pengene tilbage, inklusiv returfragt! Hvis ikke du elsker dine fund.
Fortrydelse skal anmeldes til os senest 30 dage efter købet og fra fortrydelsen skal I senest 14 dage efter returnere forsendelsen. Meddelelsen skal gives pr. mail på hello@mywonderfulfinds.dk. I meddelelsen skal du gøre tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret. Du vil derefter få tilsendt en DAO kode som skal skrives tydeligt på pakken. Det er dit ansvar hvis varene ødelægges under retur transporten. Når varerne er i vores besiddelse samt intakte, udbetales pengene. Vare som er ødelagte refunderes ikke. Beholder du minimum en af varene refunderes fragt omkostningerne på din ordre ikke.
Hvis kunden inden købet er blevet gjort opmærksom på at garantien ikke kan benyttes ved købet, grundet særlige omstændigheder, som f.eks. rabat, særlige aftaler m.m… Frafalder garantien.
NB. Har du købt vintagefund, skal der NY ekstra fyld mellem varene og i kassen for at undgå de går i stykker ved retunering.
Har du købt plakater med ramme, skal glaset vende samme vej som da du åbnede pakken, samt DAO koden skal skrives på samme side som GLS label sidder. GLS label skal fjernes inden levering til DAO shop.
Betingelser kan ændres, med 30 dages varsel.
Fortrydelsesret
Du har 14 dages fuld returret på varer købt i vores webshop.
I følge købeloven er der desværre ikke fortrydelsesret på digitale produkter der tages i brug. Men lever produktet ikke op til din forventning, så kontakt os venligst. Perioden regnes fra den dag;
– Hvor du modtager ordren.
– Får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis eller af flere omgange.
– Får det sidste parti, eller sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om aftale af levering af varer der består af flere partier/dele.
– Den første vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode.
Returneringsomkostninger afholdes af køber.
Fortrydelse skal anmeldes til os senest 14 dage efter købet og fra fortrydelsen skal I senest 14 dage efter returnere forsendelsen, som aftales pr. mail. Meddelelsen skal gives pr. mail på hello@mywonderfulfinds.dk. I meddelelsen skal du gøre tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret.
Varen sendes til:
My.wonderful.finds aps
Birkeholmen 34, 2. Tv
2680 Solrød Strand
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen, uden samtidig at give tydelig meddelelse herom.
Varer undtaget fortrydelsesretten
Følgende varetyper indgår ikke i fortrydelsesretten:
– Varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.
– Forseglede varer, hvor forseglingen er brudt efter leveringen.
– Levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, hvis udførelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse heraf, at vedkommende dermed mister sin fortrydelsesret.
Digitale produkter der er taget i brug. Med taget i brug menes der, at hvis det digitale produkt er downloadet så er det taget i brug og kan ikke fortrydes.
Returnering
Du skal sende din ordre retur uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har gjort brug af din fortrydelsesret. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med returnering. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket ordentligt ind. Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Ekspeditionen går hurtigere, hvis du ligeledes udfylder og vedlægger vores Fortrydelsesformular.
Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering og til, vi har modtaget den retur.
Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Varens stand ved returnering
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, hvorpå den fungerer. Du kan med andre ord prøve varen, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.
Hvis varen er prøvet udover, det ovenfor beskrevet, betragtes den som brugt. Hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi på modtagelsestidspunktet – af returneringen. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså afprøve varen uden egentlig at tage den i brug.
Tilbagebetaling
Fortryder du dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os retur.
I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købs-beløbet.
Ved anvendelse af fortrydelsesretten, refunderes alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (undtaget ekstra omkostninger som følge af dit valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at gøre brug af fortrydelsesretten. Tilbagebetaling gennemføres med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
Vi kan tilbageholde beløbsrefunderingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.
Rettigheder
Kunstværker er underlagt ophavsret, samt alle rettigheder tilhører my.wonderful.finds aps.
For kommercielt brug af materiale kontakt hello@mywonderfulfinds.dk
Persondatapolitik
For at du kan indgå aftale med os og handle på vores hjemmeside, har vi brug for følgende oplysninger om dig:
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Oplysning om hvad du har købt
Vi behandler dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig, og for at kunne behandle henvendelser vedrørende dit køb. Behandlingen sker efter reglerne i vores persondatapolitik for mywonderfulfinds.dk. Heri kan du læse mere om, hvordan dine oplysninger behandles, hvornår de slettes, og hvilke rettigheder du har som registreret.
Klagemuligheder – oversigt og links:
Har du en klage over et produkt, købt i vores webshop, kan der sendes en klage til:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Link: www.forbrug.dk
Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage i EU Kommissionens online klageplatform.
Platformen findes her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/
Angiver du en klage her, skal du oplyse vores E-mail adresse: hello@mywonderfulfinds.dk