Lågkrukker

Små vintage lågkrukker er den fineste form for opbevaring. De kan bruges til at holde styr på alle dine yndlings nips-genstande og smykker. De pynter på badeværelset, natbordet eller som en del af et stilleben.

 

Kom først til de bedste fund!

Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag, og få 24 timers forspring til alle mine loppefund før de frigives på shoppen.

Please wait...

Jeg glæder mig til at vise dig min næste vintage lancering af smukke fund, som er nu på søndag - Vi snakkes ved...

 

Ny lancering hver søndag morgen – Du kan altid afmelde dig!

Lågkrukke keramik

En smuk lille lågkrukke er køn og praktisk i indretningen til både opbevaring og dekoration. Lågkrukke keramik dækker over en lille krukke med et låg, hvor man kan opbevare mindre nipsgenstande eller smykker – små særlige ting, som man gerne vil passe godt på og altid have et fast og sikkert sted til.

Lågkrukker i keramik med en smuk glasur med masser af farvespil og helst med fine håndmalede dekorationer, mønstre eller blomster. På den måde får man også et lille stykke unik kunst, som med fordel også kan styles i et stilleben sammen med andre skønne keramikfund, coffee-table bøger og tørrede blomster. Keramik har et lidt mere rustikt udtryk, så lågkrukkerne ikke bliver for puttenuttede; det synes jeg er flot i indretningen. Jeg elsker at gå på jagt efter små fine lågkrukker til min webshop, og jeg håber, at du vil finde en lågkrukke, som kan pynte hjemme hos dig.

Små lågkrukker

Små lågkrukker i porcelæn med håndmalede blomster er en af mine klare favoritter og noget, som jeg har været heldig at finde indimellem på mine indkøbsture. Det er jo små kunstværker skabt af en talentfuld hånd for flere år tilbage, og det ved man, da kunstneren ofte har skrevet årstal og måske endda en lille personlig hilsen under bunden af krukken. Det er særligt hyggeligt, når man ved, at de små lågkrukker er skabt med hensigten, at de skal gives i gave til en person, som har betydet meget for kunstneren. Det er små kunstværker med sjæl og historie.

Der findes naturligvis også mindre pæne håndmalede lågkrukker, hvor lågkrukkens helhed ikke er så vellykket. Det hele afhænger af lågkrukkens farve, farverne og udformningen på de håndmalede blomster, selve krukkens form – det hele skal spille sammen og harmonere, og det ved man med det samme, når man ser den, et lille magisk stykke håndmalet kunst, som fortjener den fineste plads i indretningen.

Vintage lågkrukker til soveværelse & badeværelse

Vintage lågkrukker kan bruges til mange formål i en indretning og i mange af boligens rum. De små, fine lågkrukker er en dekorativ form for opbevaring, og det er bestemt ikke alle former for opbevaring, som er pæn at have stående fremme! Lågkrukkerne er oplagte til at opbevare mindre nips og vigtige genstande som smykker, som man gerne vil have lidt samling på. De kan derfor pynte fint på natbordet i dit soveværelse til smykker eller på dit badeværelse, og her vil du også kunne bruge dem til f.eks. vat eller vatpinde. Det afhænger naturligvis af lågkrukkens størrelse.

En vintage lågkrukke kan også pynte på kommoden i entreen til alle de vigtige ting, som man har med ind og ud af døren, eksempelvis nøgler, kvitteringer eller kort. Vintage lågkrukker behøver naturligvis ikke at indeholde noget overhovedet; de er også virkelig fine som dekoration, f.eks. som en del af et stilleben eller på en hylde i din stue med andre skønne dekorationsgenstande.