Gammeldags Julepynt
Julen er den bedste tid på året, og jagten på genbrugsguld bliver ekstra skøn, når alt det gammeldags julepynt bliver fundet frem. Kræmmerhuse, nisser, julekugler og messingstager – jeg leder efter julepynt med sjæl og historie.
-
Beige Juleklokke med Vintage Sløjfe
kr. 299,00 -
Små Mørkeblå fade med Prikker, 2 stk.
kr. 289,00 -
Lys Keramik Juleklokke med Stribet Sløjfe
kr. 299,00 -
Lys Keramik Juleklokke med Sløjfe
kr. 299,00 -
Smuk Klokke med Bær og Blomster
kr. 299,00 -
Stor Hvid Keramik Juleklokke med Blå Sløjfe
kr. 349,00 -
Stor Brun & Beige Juleklokke med Rød Stof Sløjfe
kr. 349,00 -
Hvid Keramik Juleklokke med Blå Sløjfe
kr. 299,00 -
Juleklokke med Lyseblå Kant og Sløjfe
kr. 299,00 -
Lyseblå Keramik klokke med Hvid Stof Sløjfe
kr. 299,00 -
Brun Keramikklokke med Rødstribet Sløjfe
kr. 299,00 -
Lille Keramik Julemand
kr. 229,00 -
Keramik Julepynt, 5 stk.
kr. 249,00 -
Røde Servietringe i Træ, 3 stk.
kr. 179,00 -
Stor Blå Krukke med Hvide Prikker
kr. 349,00 -
Lille Jule Vægtæppe
kr. 269,00 -
Sølvfarvet Jule Toastholder
kr. 199,00 -
Vintage Engle med Fjer, 2 stk.
kr. 249,00 -
Lille Flettet Julehjerte med Sløjfe
kr. 329,00 -
Retro Jule Stofservietter med Engle, 8 stk.
kr. 299,00 -
Små Røde Æbler i filt til Juletræet, 6 stk.
kr. 149,00 -
Stribede Keramikklokker med Bånd, 2 stk.
kr. 269,00 -
Håndlavet Hjerte i Keramik “God Jul”
kr. 249,00 -
Rustik Håndlavet Lerskål
kr. 259,00
Kom først til de bedste fund!
Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag, og få 24 timers forspring til alle mine loppefund før de frigives på shoppen.
Ny lancering hver søndag morgen – Du kan altid afmelde dig!
Retro julepynt
Gammeldags julepynt er en af mine absolutte favorit kategorier, fordi jeg generelt er helt tosset med jul! Den bedste, hyggeligste og varmeste tid på året fyldt med traditioner og nærvær med familien. Derfor pynter jeg også op som noget af det første, når kalenderen nærmer sig december, og min samling af retro julepynt er begyndt at tage form.
Jeg er klart mest til gammeldags julepynt – vintage julepynt – som har noget alder og historie. Julepynt, som kan skabe hygge i stuerne, og som bringer minder fra gamle dage. Den gode gamle jul med tid til hjemmelavet julepynt, som man kan være heldig at finde og få, som en del af sin egen personlige samling af julepynt. Nyproduceret julepynt har ikke den samme sjæl og hyggelige stemning, det har det bare ikke! Når det kommer til nisser, så foretrækker jeg også de hyggelige gamle nisser, gerne hjemmelavede. De skal have et hyggeligt udtryk, og jo mere retro, des bedre.
Min personlige samling består af uvurderlige arvestykker, skønne genbrugsfund og julepynt, som jeg har fundet på mine rejser til udlandet – taget med hjem som et særligt minde fra byen/rejsen. En håndlavet nisse fra Island, et forgyldt blad fra Yellowstone m.v. Min samling har ikke nogen økonomisk værdi, men hvert lille stykke retro julepynt har en kæmpe personlig værdi for mig, og jeg bliver glad hvert eneste år, når jeg finder mit julepynt frem.
Gammeldags juletræspynt
Det er altid noget helt særligt, når juletræet skal pyntes, og min mand løfter vores søn op, så han kan sætte stjernen på toppen af træet – så er det jul!
Til mit juletræ foretrækker jeg selvfølgelig også gammeldags juletræspynt frem for nyt! Jeg kombinerer også her retro juletræspynt, fund fra mine rejser, arvestykker og efter at jeg har fået børn også deres små hjemmelavede jule-kreationer. Det er et skønt miks af gammeldags julepynt, hvor hver lille ting betyder noget særligt for mig. På mine indkøbsture finder jeg fine små vintage julesager såsom en lille juleklokke, en julemand, messing ophæng og et kræmmerhus, og det gør ikke noget, at der kun er en af hver, når det mikses ind blandt mit øvrige juletræspynt.
Jeg har en julekugle fra en rejse til Rom, en julekugle med min søns håndtryk og julekugler med mine børns navne på. Jeg er ikke så meget til de farvekoordinerede juletræer, hvor al dekoration er nyproduceret og holdt i rent sølv eller rent rødt. Jeg elsker et personligt juletræ, som er lidt tilfældigt dekoreret med mange forskellige små juleskatte, som man kan gå på opdagelse i, når man danser rundt om juletræet.
Retro juletræsfod
Vi har fået en tradition i vores familie, som består i, at vi selv fælder vores juletræ, og i mange år har vi betalt for at få sat en træfod på, og træets nåle væltede af allerede efter en uge. Vi faldt tilfældigvis over en smuk, grøn retro juletræsfod i keramik på en indkøbstur til Sverige, og blev enige om, at den da var langt kønnere end den kedelige (og dyre) træfod, så den kom med hjem og blev en del af vores samling af gammeldags julepynt. Den har den smukkeste, dybe grønne farve, og træet kan nemt skrues fast med tre store skruer, og så kan man løbende vande træet, fordi den har en indbygget skål. Vi har ikke haft et tørt og kedeligt juletræ siden, og juletræsfoden er bare så smuk og elegant. Jeg har haft et par stykker til salg på min webshop, og jeg håber at finde flere smukke eksemplarer i fremtiden.