Retro Krus & Kopper

Lækre retro krus og kopper – unikke og særlige og klar til at blive en del af din samling. Du finder smukke krus og kopper i keramik, porcelæn og glas, som alle er særligt og kærligt udvalgt.

Kom først til de bedste fund!

Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag, og få 24 timers forspring til alle mine loppefund før de frigives på shoppen.

Please wait...

Jeg glæder mig til at vise dig min næste vintage lancering af smukke fund, som er nu på søndag - Vi snakkes ved...

 

Ny lancering hver søndag morgen – Du kan altid afmelde dig!

Smukke & Flotte krus

Noget af det skønneste, som jeg kan finde på mine indkøbsture, er smukke og flotte krus. Skønne og unikke retro krus og retro kopper, som kan pynte på en åben hylde i køkkenet, som en del af selve indretningen. De seneste par år er det blevet super moderne med en smuk kopreol fra f.eks. Sætter Copenhagen, hvor du kan udstille dine retro krus eller retro kopper. De kan mikses og matches, udstilles efter farver eller materialer, eller du kan udstille udelukkende forskellige krus og kopper, som du har fundet og forelsket dig i, så du hver morgen kan vælge et nyt krus til at nyde morgenkaffen i. Din smukke samling af unikke krus skal ikke gemmes væk i skabe eller skuffer – nej, de skal frem og styles og blive en del af din køkkenindretning, så du hver dag kan beundre dem.

Jeg elsker at finde unikke krus i keramik, som er håndlavet. Her får du nemlig et krus, som er noget ganske særligt, skabt i hånden af en amatør keramiker i en smuk form eller glasur. Det er bare vintage på den helt rigtige måde.

Kaffekopper med underkop

Før i tiden kunne man ikke drømme om at drikke sin kaffe af et krus. Når min mormor kom på besøg, ville hun allerhelst drikke sin kaffe af en kaffekop med underkop – et par kopper hedder det, det hørte sig ligesom til. Det ser man også i de helt gamle film og serier som f.eks. Matador, hvor kaffen altid blev serveret i en smuk kaffekande i fint stel med kop plus underkop. I dag bruger vi mest større retro krus eller retro kopper i keramik sådan i det daglige – det er hurtigere, der kan være mere i, og det er ikke så højtideligt.

Men jeg ser, at kaffe kopper med underkop trender igen. Det kan være lækre keramik kopper med underkop, de flotte italienske porcelæns kopper med underkop i klare flotte farver eller de mere elegante franske glas kopper med underkop og swirl i glasset. Vi vil indimellem gerne sætte lidt ekstra stil på bordet og opleve en ægte vintage stemning. De er også oplagte til sommerhuset, hvor alting helst skal være lidt retro, det er nu også ret hyggeligt!

Glas kopper

Jeg har ind imellem været heldig at falde over smukke glas kopper, enten med eller uden underkop. De har den smukkeste swirl-effekt i glasset og skifter mellem klart og matteret glas – super elegante og stilfulde. Jeg har indtil videre fundet dem i fint lyseblåt glas og i det mere neutrale røgfarvede glas. Jeg ved, at de også findes i lyserød, og dem er jeg stadig på jagt efter til min webshop. De er oftest franske, og i Frankrig forstår de sig altså på stil og elegance.

De smukke retro kopper er så delikate og lette i udtrykket, og de pynter virkelig på bordet. Dæk et fint og indbydende te- eller kaffebord med de elegante franske kaffekopper i glas, stilfulde luksus stofservietter og enkle te skeer med dekorerede skafter. Det er gennemført og super elegant.