Farvede Tallerkener

Farvede tallerkener er skønne på spisebordet, de flotte farver, motiver og striber spreder glæde og tiltrækker opmærksomhed. Gå på opdagelse i en spændende kategori og find en farve, som kan fuldende din borddækning.

 

Kom først til de bedste fund!

Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag, og få 24 timers forspring til alle mine loppefund før de frigives på shoppen.

Please wait...

Jeg glæder mig til at vise dig min næste vintage lancering af smukke fund, som er nu på søndag - Vi snakkes ved...

 

Ny lancering hver søndag morgen – Du kan altid afmelde dig!

Flotte tallerkener

Farvede tallerkener er flotte tallerkener, efter min mening. Jeg elsker lidt kulør på middagsbordet. Det spreder liv og glæde, og så giver det blikfang til bordet. Generelt er jeg ikke til de alt for hidsige og skrappe farver. Det er jo en smagssag, og pangfarver kan være flotte, især mikset, så man får en total Pippi Langstrømpe borddækning, men personligt tiltrækkes jeg af de lidt mere afdæmpede nuancer. Gerne tallerkener i fine og sarte pastelfarver som lyseblå, lysegul og mintgrøn. Hvem elsker ikke smukke pasteller?

Smukke vintage tallerkener med farvede blomster motiver er kønne i en borddækning, især på et frokostbord i det grønne. Enkle tallerkener med farverige striber, det giver sådan en cool og enkel stil, især enkle hvide tallerkener med mørkeblå striber – afdæmpet elegance. Farvede tallerkener både i porcelæn og keramik er aktuelle i borddækningen i dag, og i denne kategori kan du finde tallerkener i flotte farver. Gå på opdagelse og find din farve.

Farverige tallerkener

Hvis du er til farverige tallerkener med masser af pang og knald på farverne, så kan du evt. prøve at mikse forskellige farvede tallerkener, så du får en borddækning, som ville imponere selv Sofie Linde, dronningen af farver.

Gå efter tallerkener i fuldfarve, og du kan vælge at gå all in på farver, og mikse rød, blå, gul og grøn i en skøn regnbue. Eller du kan vælge farver, som harmonerer, farver i samme nuancer f.eks. flere nuancer af blå. Det kan være en mørkeblå middagstallerken, hvor du sætter en mindre tallerken øverst til forretten, og den kunne så f.eks. være lyseblå. Giver det mening? Samme farve men i forskellige nuancer. På denne måde får du også den lækre lag-på-lag-effekt, som giver dybde og fylde i borddækningen. De italienske tallerkener er ofte farverige eller med farverige motiver, så elsker du farvede tallerkener, skal du gå på opdagelse i den italienske fajance.

Blå tallerkener

Min absolutte yndlingsfarve helt generelt og især indenfor farvede tallerkener, det er blå. Altid blå! Blå er bare sådan en smuk farve, det er en farve, som er nem at implementere i borddækningen. Det er en farve, som passer godt til de fleste andre farver, fordi den på en eller anden måde er neutral – hvis man da kan sige det om en farve? Den larmer og dominerer ikke, den blender simpelthen bare ind.

De mere mørkeblå tallerkener er cool, enkle og lidt tungere i udtrykket, de lyseblå tallerkener er fine, sarte og mere lette i udtrykket. En enkel hvid tallerken med mørkeblå striber er cool og retro, og i en dyb udgave får du den sejeste tallerken til en spaghetti-ret eller til din morgenmad. Blå drager mit øje, og der vil derfor altid være et udvalg af farvede blå tallerkener på min webshop.