Vil du skabe et overdådigt badeværelse, hvor gæsterne tænker “wauw” når de træder ind i rummet? Indretning af et badeværelse handler i høj grad om balance mellem farver og materialer – kombineret med unikke vintagefund, der fanger øjet.
Jeg har gennem tiden hjulpet mange af mine kunder på Frederiksberg med at finde de helt rigtige vintagefund, der tilfører hjemmet karakter, sjæl og hygge.
I denne guide viser jeg dig, hvordan du kan bruge vintagefund og genbrug til at skabe et smukt og hyggeligt badeværelse – inspireret af klassiske Frederiksberg lejligheder og herskabsvillaer.
Sådan bruger du store syltekrukker som unikt blikfang i dit badeværelse

Syltekrukker kan man finde mange steder i genbrugsbutikker, men de helt rigtige med smukke detaljer, perfekt patina og en unik glasur er et sjældent fund. Når jeg endelig spotter dem på mine mange genbrugsjagter, bruger jeg dem som vinkøler, champagnekøler eller til store buketter – som på billedet ovenfor.
Denne smukke og rustikke cognac farvede krukke, synes jeg personligt passer perfekt til et badeværelse som ovenstående med beige pudsede vægge, flotte mørkebrune egetræs elementer, og en elegant marmorbordplade med undersænket vask.
Det sorte armatur og spejl skaber en flot, neutral kontrast, mens det rustikke grå flisegulv, med svage hvide og beige toner binder indretningen sammen og giver et roligt, eksklusivt udtryk.
Mit bedste tip: Neutrale farver som cognac, brun og grå gør det nemt at kombinere materialer og skabe et harmonisk badeværelse, da de komplementerer alle farver.
Hvis du ønsker et blødere og mere hyggeligt udtryk, er vintage kander et oplagt valg.
Pastel grønt Frederiksberg badeværelse: Skab hygge med vintage kander og bløde farver

Modsat store syltekrukker, som udstråler elegance og fungerer som et statement piece på badeværelset, kan gamle vintage keramik kander noget helt særligt, når det kommer til hygge og personlighed.
Når du indretter med en gammel rustik keramik kande tilfører det en helt særlig stemning til badeværelset. Jeg synes denne kande virkelig løfter et rum som dette med pastel grønne vægge, oliven grønne fliser, mørke egetræs elementer med hvid marmor på toppen og messing detaljer.
Mit bedste tip: Keramik kander gør sig bedst med vilde buketter. Indret med en gammel keramik kande i badeværelset, hvis du går efter hygge og personlighed.

Indret klassisk badeværelse i herskabsvilla med vintage krukker – sådan skaber du varme og balance
Gamle stentøjskrukker er klart et af de mest alsidige elementer i indretning af et badeværelse. De fungerer både til planter, små vilde buketter, praktisk opbevaring af makeupbørster, vatrondeller, hårbørster og andre småting.
Den viste køkkenkrukke tilfører et gammelt klassisk hvidt badeværelse i en herskabsvilla på Frederiksberg varme, hygge og personlighed.
Med de rette farver og detaljer passer den perfekt ind sammen med klassiske hvide 1:1-fliser med mørke fuger og en elegant marmor bordplade.
De brune nuancer skaber en blød overgang fra det sortternede flisegulv til de lyse flader.

Giv dit badeværelse sjæl med små vintage detaljer og lågkrukker

Fine små vintage lågkrukker og smykkeskåle er en nem måde at sætte et personligt præg på et badeværelse i neutrale farver.

Går du den stilsikre vej, kan du vælge en vintage ler lågkrukke eller en smykkeskål i neutrale toner, der tilfører rummet varme og sjæl.
Ønsker du et mere farverigt udtryk, som kræver lidt mere erfaring med sammensætning af farver, findes der også mere dekorative og iøjnefaldende varianter.

Mulighederne er mange, det vigtigste er bare at du holder dig til farver som passer sammen med resten af rummet, hvilket jeg altid gerne hjælper med.
Hyggeligt badeværelse med træ og vintage på Frederiksberg – sådan skaber du ro og varme
Vi runder af med de tilbagevendende og trendy vægpaneler, der skaber en varm og indbydende stemning på badeværelset. Her kommer gamle fyrtræs møbler virkelig til deres ret og understreger det rolige, naturlige udtryk.

Personligt elsker jeg de smukke gamle vintage fyrtræs knagerækker fra 70’erne – de tilfører en varm og autentisk stemning til badeværelset. Jeg falder ofte over små rustikke kurve i alle faconer, og de er praktiske til lidt opbevaring på gulvet. Holder du indretningen i rolige, naturlige nuancer, kan du med fordel vælge et matchende fyrtræs spejl med samme patina, som binder udtrykket smukt sammen.


Styling: Hæng små keramikfigurer eller en smule grønt på en af knagerne for at tilføre rummet et personligt og levende udtryk.
Jeg håber, du har fået inspiration til at skabe et personligt og unikt badeværelse med vintagefund.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp til indretning, er du altid velkommen til at skrive en kommentar eller kontakte os direkte.


