Ændrede Hele Følelsen i en Lille to Værelses Lejlighed

Da jeg første gang så billederne af denne lille toværelses lejlighed i Valby, var der allerede noget, jeg gerne ville bevare: lyset, roen og den gode base. Opgaven var derfor ikke at vende det hele på hovedet, men at se mulighederne i det, der allerede var der – og tilføre præcis det, der manglede.

Jeg har forvandlet køkkenet, spisepladsen, stuen, soveværelset og altanen med en blanding af gennemtænkte løsninger, genbrug, vintagefund og enkelte investeringer, hvor det virkelig giver mening. For mig handler god indretning nemlig ikke om, at alting skal være nyt eller koste en formue. Det handler om at vide, hvor man skal bruge pengene – og hvor man kan tænke kreativt.

I lejligheden finder du derfor både en speciallavet Snekker-seng og en helt almindelig IKEA-laminatbordplade. Møbler, der allerede fandtes i hjemmet, har fået nyt liv, mens nøje udvalgte vintagefund tilfører personlighed og historie.

Resultatet er blevet et hjem, der stadig føles lyst og roligt – men nu også langt mere personligt, varmt og gennemtænkt.

Læs med og se forvandlingen rum for rum.

Så lidt skulle der til for at løfte hele køkkenet

Køkkenet var egentlig fint. Det var lyst, klassisk og havde masser af potentiale – men der manglede den sidste sammenhæng. Især farverne og materialerne spillede ikke helt sammen, og det mørkegrå vinylgulv kom til at stjæle mere opmærksomhed, end jeg syntes, det fortjente.

Mit mål var derfor ikke at skifte hele køkkenet ud, men at få det eksisterende til at føles mere gennemtænkt, roligt og eksklusivt.

Det første, jeg gjorde, var at skifte den brune træbordplade ud med en hvid marmorlook IKEA-laminatbordplade. Det er faktisk et af mine yndlingstricks, når et køkken skal løftes uden at koste en formue. En ny bordplade kan ændre hele køkkenets udtryk – og her gav den straks et langt lysere og mere elegant udgangspunkt.

Jeg førte samme marmorlook videre op ad væggen og ned bag komfuret. I stedet for at fjerne de eksisterende fliser lagde jeg de nye vægplader ovenpå. På den måde fik køkkenet et mere eksklusivt og sammenhængende udtryk uden en stor renovering.

Men så opstod et nyt problem. Gulvet.

Det mørkegrå vinylgulv fungerede pludselig ikke længere sammen med det nye lyse køkken. Det blev det element, øjet faldt på, hver gang man trådte ind i rummet. Jeg prøvede derfor flere forskellige løsninger, før jeg fandt de helt rigtige 15 x 15 cm fliser.

Og det var dér, køkkenet for alvor faldt på plads.

De små fliser tilfører struktur og personlighed, men fordi de ligger i et roligt, lyst farvespil, bliver de ikke et larmende element. Tværtimod er de med til at give det ellers meget lyse køkken lidt kant og gøre det mere interessant.

Ved overgangen mellem køkkenet og spisepladsen ville jeg gerne undgå, at det føltes som to helt separate områder. Her har jeg brugt noget så enkelt som en gammel vintage skammel.

På den har jeg placeret en grå, mønstret vase med grønne eucalyptusgrene. Den grå farve samler op på flisernes kølige toner, mens det grønne tilfører lidt liv og samtidig skaber en naturlig overgang til spisepladsens varmere træ.

Det er sådan nogle små greb, jeg ofte synes gør den største forskel. Man behøver ikke tilføje en masse farver for at skabe et personligt hjem. Nogle gange er det nok at gentage én farve eller tone et par steder i rummet og lade materialerne gøre resten.

Og måske er det netop dét, jeg bedst kan lide ved forvandlingen af dette køkken: Det er stadig lyst og roligt, som kunden oprindeligt ønskede – men nu har det fået mere dybde, varme og personlighed.

Mit tip, hvis du selv står med et køkken, der føles lidt kedeligt: Start ikke nødvendigvis med at rive det hele ned. Kig først på de tre ting, der fylder mest visuelt – bordplade, væg og gulv. Hvis de tre spiller sammen, kan selv et ældre køkken pludselig få et helt andet udtryk.

Jeg ville have, at man fik lyst til at blive siddende

Når køkkenet er holdt lyst og roligt, kan spisepladsen godt tåle at gå i en lidt anden retning. Det var netop tanken her. I stedet for at forsøge at få de to områder til at ligne hinanden, valgte jeg at lade spisepladsen få mere varme, flere trætoner og langt mere personlighed.

Det eksisterende spiseområde var meget lyst og enkelt, og jeg syntes, det manglede noget af den varme, som gør, at man får lyst til at sætte sig ned og blive hængende. Derfor lod jeg træet fylde mere. Det runde træbord giver både varme og en blødere form i rummet, mens træstolene understreger det rolige, naturlige udtryk.

Og netop det runde bord er en detalje, jeg ofte ville overveje i en mindre bolig. Et rundt spisebord kan være en rigtig god løsning, fordi det ikke har skarpe hjørner, der visuelt og fysisk fylder på samme måde som et rektangulært bord. Samtidig gør den runde form det lettere at skabe en hyggelig spiseplads, selv når pladsen er begrænset.

På væggen har jeg bevidst samlet forskellige gamle billeder, broderier og små vintagefund. De behøver ikke passe perfekt sammen – faktisk synes jeg, det er blandingen, der gør væggen interessant. De forskellige trærammer, motiver og størrelser giver en mere personlig følelse end et ensartet galleri ville have gjort.

Den lille rosa keramik solsikke på væggen er et godt eksempel på en af de små detaljer, der kan gøre en forskel. Den tilfører kun en smule farve, men fordi resten af rummet er holdt i varme, afdæmpede nuancer, bliver den et lille farvepunkt uden at komme til at larme.

Jeg har også arbejdet med tekstilerne omkring spisepladsen. De lange, lette gardiner tilfører blødhed og gør overgangen fra vinduet til spiseområdet mere rolig, mens den varme træfarve fra bord og stole binder det hele sammen.

Mit bedste råd, hvis du selv står med en meget lys spiseplads, er derfor ikke nødvendigvis at begynde med at male væggene. Prøv først at tilføre varme gennem træ, tekstiler, vintagefund og kunst. Det kan være overraskende, hvor meget karakter man kan skabe med de elementer, der allerede er i rummet – og uden at det lyse og luftige udtryk forsvinder.

En lille altan kræver ikke meget – bare de rigtige detaljer

Jeg havde egentlig ikke lyst til at lave altanen om fra bunden. Den havde allerede noget vigtigt: udsigten. Derfor handlede det mere om at skabe et sted, hvor man faktisk får lyst til at sætte sig ud.

Jeg startede med at fjerne de to ting, der stod på gulvet, og gav i stedet pladsen lidt mere ro. En rustik betonblok fungerer nu som et lille sidebord – enkelt, råt og praktisk. Det er sådan en detalje, jeg virkelig godt kan lide, fordi et lille bord ikke behøver være et klassisk havemøbel. En gammel skammel, en træstub eller en betonblok kan gøre præcis det samme og samtidig give altanen mere personlighed.

Så kom den næsten obligatoriske detalje: lyskæden med de små glødepærer. Jeg synes simpelthen, at en altan ændrer karakter, når mørket falder på, og de varme lamper bliver tændt. Om dagen er den næsten usynlig, men om aftenen skaber den den hyggelige stemning, som gør, at man får lyst til at blive ude lidt længere.

Jeg har også lagt et blødt uldtæppe i stolen. Det gør stolen mere indbydende, men er samtidig en nem måde at forlænge sæsonen på. For det er jo ikke kun på de varme sommerdage, en altan skal kunne bruges. En kop kaffe, et tæppe over benene og lidt efterårssol kan være mindst lige så hyggeligt.

Planterne er valgt på samme måde som resten af lejligheden – enkelt og roligt. Lavendel i altankassen tilfører både farve, duft og et mere frodigt udtryk, mens den store hvide hortensia i lerkrukken giver lidt mere fylde i hjørnet. Jeg kan godt lide, at planterne ikke bliver til en hel jungle, men bare er med til at gøre den lille plads levende.

Og måske er det netop det, jeg bedst kan lide ved resultatet: Jeg har ikke forsøgt at fylde altanen med møbler og pynt. Der er stadig luft omkring tingene, og udsigten får lov til at være en del af indretningen.

For mig skal en lille altan ikke nødvendigvis kunne rumme en hel spisegruppe. Den skal først og fremmest give dig lyst til at åbne døren, sætte dig ned og blive der lidt.

Og helt ærligt? Jeg kunne sagtens se mig selv sidde her med en varm kop kaffe, et tæppe over benene og se solen på vej ned over byen.

Soveværelset skulle rumme mere, end man lige tror

Soveværelset var lille – faktisk så lille, at der skulle tænkes lidt anderledes, hvis der både skulle være plads til en rigtig dobbeltseng og tilstrækkelig opbevaring. Og her synes jeg faktisk, at det lykkedes at få overraskende meget funktion ind på meget få kvadratmeter.

I stedet for at vælge en almindelig seng med løse skabe omkring, tegnede jeg en snekerlavet løsning, hvor sengen og opbevaringen bliver én samlet løsning. Det gjorde det muligt at udnytte dybden bedre end med standardmøbler og samtidig få opbevaringen til at føles som en naturlig del af sengen.

Sengen er 140 cm bred. På den ene side har jeg valgt et 80 cm skab med to låger, og 100 cm højt, med garderobestang i hele bredden så der kan hænge tøj på bøjler. Her kan tøjet hænge, mens et 60 cm skab med fire skuffer på den anden side giver plads til foldet tøj og mindre ting. Under madrassen gemmer der sig endnu mere opbevaring, som man får adgang til ved at løfte madrassen.

Det er sådan en løsning, jeg synes er interessant i små rum: I stedet for at acceptere, at man mangler opbevaring, skal man nogle gange begynde at tænke på møblernes funktion på en anden måde. Når sengen alligevel optager en stor del af rummet, hvorfor så ikke lade den arbejde lidt hårdere?

Jeg overvejede faktisk også at sætte et højskab ind i hjørnet til venstre for døren. Men jeg valgte at lade være i første omgang. Rummet fungerer fint uden, og hvis behovet for mere opbevaring opstår senere, kan det tilføjes. Jeg synes, det er vigtigt ikke altid at fylde et lille rum helt op fra begyndelsen.

Over sengen har jeg monteret to enkle hylder. De gør en stor forskel, fordi de bryder den store rolige flade og giver mulighed for at arbejde med bøger, små lamper, kunst og skulpturer. Det er også her, rummet får mere personlighed og bliver mindre “specialbygget seng” og mere et rigtigt soveværelse.

Jeg har samtidig valgt sengetøjet og puderne med vilje. Hvor selve sengen og skabene er rolige, tilfører puderne forskellige mønstre, strukturer og varme nuancer. Det giver liv uden at gøre rummet uroligt.

Og så er der de små ting, som måske ikke umiddelbart ser ud af meget, men som får løsningen til at hænge sammen. Den klassiske egetræsskammel med flettet sæde står ved sengen og fungerer både som et praktisk trin, når man skal op i sengen, og som en blød overgang mellem døren og det store møbel. Træet tilfører samtidig en varme, som spiller sammen med gulvet og resten af lejlighedens naturlige materialer.

Jeg har også valgt at føre stukken ind i soveværelset, så rummet føles som en naturlig del af resten af lejligheden. Det er en lille arkitektonisk detalje, men den gør, at det specialbyggede møbel ikke kommer til at føles som noget, der bare er sat ind i et lille rum.

For mig er det netop det, der gør et lille soveværelse interessant: Det handler ikke om at få plads til færre ting – men om at få de ting, man faktisk har brug for, til at arbejde sammen.

Her blev mere opbevaring også til mere hygge

Stuen var egentlig allerede fin. Sofaen fungerede, rummet var lyst, og der var ikke noget, der som sådan var forkert. Men den manglede det sidste – den føltes lidt som et rum, hvor indretningen var blevet færdig, uden helt at være blevet personlig.

Og det er faktisk noget af det, jeg synes er sjovest ved indretning: Man behøver ikke starte forfra for at skabe en stor forandring. Nogle gange handler det mere om at se på det, der allerede fungerer, og så bygge videre på det.

Derfor var jeg hurtigt enig med mig selv om, at sofaen skulle blive. I stedet for at bruge penge på en ny sofa valgte jeg at bruge budgettet på mere opbevaring, mere personlighed og nogle få ting, der kunne ændre hele stemningen i rummet.

Mere opbevaring – men uden at stuen føles tung

Jeg valgte at udvide med flere IKEA skabe magen til dem, hun allerede havde. På den måde kunne vi bygge videre på det eksisterende og skabe en hel væg med opbevaring.

Det smarte er, at de nederste skabe er lukkede, mens skabene ovenpå står åbne. Det gør en kæmpe forskel.

De lukkede skabe giver masser af praktisk opbevaring til alt det, man ikke nødvendigvis har lyst til at se på. De åbne hylder gør derimod væggen lettere og giver plads til bøger, små lamper, skulpturer, vintagefund og personlige ting.

Jeg synes især, det er vigtigt, når man laver så meget opbevaring på én væg, at man ikke bare fylder alle hylderne. Luft mellem tingene er mindst lige så vigtigt som selve tingene. Det er dét, der gør, at en opbevaringsvæg kan føles som en del af indretningen i stedet for bare at være et stort skab.

Sofaen fik selskab

Da sofaen skulle blive, havde jeg brug for at skabe lidt mere balance omkring den. Derfor valgte jeg to lænestole i lysegrå og hvid.

De tilfører både variation i former og farver, men uden at bryde med den rolige stil. Samtidig giver de stuen flere gode siddepladser og gør den mere indbydende.

Jeg kan godt lide, når en stue ikke bliver for matchy-matchy. Sofa, stole og bord behøver ikke være købt som et sæt. Faktisk synes jeg ofte, at rummet bliver langt mere interessant, når møblerne har forskellige udtryk, men deler nogle af de samme farver eller materialer.

Kunst, der får lov til at spille sammen

På væggene har jeg blandet noget gammelt med noget nyt.

Det gamle blomster billede som jeg har fundet i Sverige giver varme og personlighed, mens den mere moderne abstrakte kunst tilfører noget grafisk og nutidigt. Jeg har valgt kunsten, så farverne spiller sammen på tværs af billederne.

Det er en lille ting, men en god måde at få forskellige kunstværker til at hænge sammen på. De behøver ikke være fra samme serie eller have samme ramme – find i stedet en fælles farve.

Og så kom gulvtæppet

Til sidst var der de mange glatte flader. Gulvet, skabene, væggene og de øvrige møbler havde alle ret rolige overflader, og jeg havde brug for noget, der kunne tilføre lidt taktilitet.

Derfor valgte jeg det store hvide boble-uldgulvtæppe.

Det er næsten samme farveunivers som resten af rummet, men strukturen gør, at det alligevel skiller sig ud. Det skaber en stille kontrast og binder samtidig sofa, lænestole og sofabord sammen til én samlet siddegruppe.

Og det er måske den vigtigste pointe fra stuen: Når farverne er rolige, kan du sagtens skabe masser af liv med former, teksturer, kunst og materialer i stedet.

Det synes jeg er lykkedes her. Vi har ikke skiftet alt ud. Sofaen er blevet, flere af elementerne er enkle og til at betale, og alligevel føles stuen som et helt andet rum.

Det var egentlig bare den sidste finish, der manglede.

Jeg håber, du har fået inspiration til hvordan du kan forvandle en lille to værelses lejlighed, med smukke vintage ideer til indretningen.

Har du spørgsmål eller brug for ideer til indretning med vintagefund, er du altid velkommen til at skrive en kommentar eller kontakte mig direkte.

Af Simon Svensson