Få dugfriske nye fund sendt til din indbakke hver uge – Du kan altid afmelde dig!
Savner du mere personlighed og diversitet i din indretning? Vil du også gerne skille dig ud og skabe unikke og inspirerende rum i din bolig? Så skal du kigge nærmere på dine vægge, for her er en oplagt mulighed for at slippe kreativiteten løs, og få mere personlig stil i boligen.
-
Stor Platte med Krokus
kr. 299,00 -
Blå Keramikfisk
-
Italiensk Stjernetegns Relief – Løven
kr. 449,00 -
Blå Platte med Hvide Fugle
kr. 329,00 -
Beige Keramik Kræmmerhus
kr. 269,00 -
Brunt Relief med Blomster
kr. 299,00 -
Italiensk Stjernetegns Relief – Vædderen
kr. 449,00 -
Vægplatte med Blå Blomstergrene
kr. 329,00
Billedvægge hitter
billedvægge i boligen hitter som aldrig før, og det er også en oplagt mulighed for at vise omverdenen, hvem du er gennem kunst, billeder og plakater i et skønt samsurium. De kan være helt igennem estetiske, hvor der er kredset om farverne, så de matcher hinanden til perfektion og motiverne spiller upåklageligt sammen. De kan også være mere tilfældige og “planlagt rodede”, hvor der mikses mellem plakater, kunst, citater, og hvor nyt og gammelt sammensættes helt skødesløst. Hvad end du er til stilmæssigt, så er der rig mulighed for at slippe kreativiteten løs, og du kan med fordel prøve at lægge elementerne op på stuegulvet, inden du går i gang med hammer og søm. Så kan du nemmere flytte rundt på brikkerne i puslespillet.
Men hvis du spørger mig, så er der nogle helt særlige elementer, som gør din billedvæg unik og fyldt med personlighed og humor, og som vil skabe liv og diversitet i billedvæggen, og det er vintage vægdekorationer!
Platter er den helt store trend
En af de helt store trends indenfor vægdekorationer lige nu er vintage platter – altså tallerkner eller fade, som hænges op på væggen. Det, som trender, er de gamle rustikke keramik platter, gerne i en kraftig kvalitet og med enkle dekorative motiver – blomster, blade eller andre motiver fra naturen, holdt i helt enkle nuancer som beige, brun, blå eller grå.
En anden tendens er det præcis modsatte nemlig de mere farverige mønstrede og glaserede keramik platter. De skal ikke være hidsige og multifarvede, men holdt i ens nuancer som f.eks. den klædelige blå farve kombineret med en hvid bund, og så et dekorativt mønster eller motiv. De små platter er søde og fine på væggen, de store platter er blikfang og mere dominerende – begge dele hitter stort. Find et motiv eller mønster, som du elsker, det vil gøre underværker for din indretning.
Det som platterne kan er, at de tilfører dynamik til billedvæggen. De komplementerer plakaterne og billederne, men med deres runde form og rustikke struktur skaber de diversitet, og det er her at billedvæggen, efter min mening, for alvor bliver interessant at kigge på og gå på opdagelse i.
Keramikdyr & Ansigter
Et andet fint element, som du kan tilføje til din billedvæg er mindre keramikdyr. Det er noget, som jeg altid er på jagt efter til mit vintageunivers, og som der er stor efterspørgsel på. Der findes udentvivl mange skønne eksemplarer derude, der er lidt langt i mellem, at jeg finder de rigtig fine, men jeg har haft heldet med mig et par gange.
Efter min mening er nogle af de skønneste slags vægdekorationer lækre keramikfisk – fisk kan bare noget generelt på tallerkner, skåle og i særdeleshed også til væggen. Keramiksommerfugle har jeg også været heldig at falde over – de er skønne til væggen, sådan et smuk og elegant dyr. Og så er der de mere elegante fugle – dog ikke i keramik, men i finere og gerne farverigt porcelæn. Porcelænsfugle er en kæmpe trend, og de bliver revet væk. De er søde, finurlige og helt vildt dekorative.
En ting som også virkelig kan sætte fut i den personlige stil er sjove, skæve og humoristiske keramikmasker eller ansigter. Det er en cool vægdekoration, og en sand eye-catcher blandt de øvrige plakater og billeder på væggen. Hvis du lige placerer en lille skøn keramikmaske ind i mellem billederne, så bryder du de lige linjer og det skaber en skøn og anderledes opsætning.
Keramik relieffer
Et andet skønt element, som jeg synes er utrolig flot som vægdekoration er noget, som jeg faldt over helt tilfældigt på en af mine indkøbsture, og som jeg med det samme forelskede mig i. Det er det der er sjovt ved at gå på opdagelse i loppelandet, man ved aldrig, hvad man falder over! Det var et lille blåt keramik relief med motivet af en ung kvinde, som bare lå der alene på en hylde. Det var sådan lidt skævt og artsy, simpelthen så fint! Da jeg sammensatte det med nogle plakater og billeder, så skete der virkelig noget magisk ved opsætningen, og derfor kigger jeg altid efter finurlige, smukke og sjove keramik relieffer til mit vintageunivers.
Dem jeg indtil nu har haft fingrene i har været små og enten kvadratiske eller rektangulære, men jeg drømmer om at finde nogle lidt større måske sådan i plakatstørrelse, det kunne være fedt at style en billedvæg med.
Vær kreativ, brug andet end platter og relieffer
En anden lidt sjov ting, som man med fordel kan hænge op på væggen, er de fine flettede bastbakker, som man normalt ville bruge til at servere på. Det har jeg set flere gøre på Instagram – nogen hænger bare en enkelt op mens andre laver en hel væg med dem – i forskellige størrelser, former, farver og materialer. Det er utrolig dekorativt og det er helt perfekt til sommerhuset, hvor det giver den helt rigtige idylliske og landlige stemning. Fletbakkerne er ofte holdt i de beige nuancer, som passer så godt ind i den moderne indretning. En perfekt vægdekoration med flere funktioner, så når du er træt af den på væggen, så kan den gå til hånde i køkkenet, hvor morgenkaffen så kan serveres med stil.